Forside | Del 1 | Del 2 | Del 3 | Del 4 | Del 5 | Del 6 | Del 7 | Del 8 | Andre ture |
Med Volvo og telt til Færøerne og Island 1999 |
|||||||||
|
|||||||||
I 1998 fejrede vi sølvbryllup og bryllupsrejsen gik
til Island. Vi Sejlede derop fra Hanstholm, og vi havde vores gamle
Volvo med, idet vi ønskede at udforske landet på vores egen måde. Vi
overnattede i telt, og var så begejstrede af landet at vi allerede i
1999 vendte tilbage. I 1999 havde jeg 50 års fødselsdag og 25 års jubilæum i firmaet med 5 ugers mellemrum, og det kastede lidt gaver af sig. Fødselsdagsgaven var et Sony digitalt kamera på hele 250.000 pixels (vel 1/100 del af dagens standard), og jubilæumsgratialet rakte til færgeturen. Vi besluttede at tage til Island igen, og vi inviterede Johns mor med. I den følgende beretning kan man læse om turen, som ses på ovenstående kort (små afstikkere ses ikke). Billederne bærer præg af den dårlige opløsning (500 fotos fyldte 23 MB), men men lidt god vilje kan godt få et indtryk af forholdende. Færgen sejler fra Hanstholm via Torshavn på Færøerne og til Seydisfjordur (punkt A på kortet) i Island. Sejlturen tager ca. 50 timer hver vej, og den ene vej var der dengang, et 3 dages ophold på Færøerne, så en 3 uger tur giver "kun" 14 dage i Island. Ruten besejles af Smyril Line. God fornøjelse mvh john@ahrenkiels.dk |
Forside Forrige side Næste side ahrenkiels.dk