Med Signe og Viktor til Mosel i efteråret 2009 For fuld skærm tryk f 11
|
Vi har ofte talt om at tage til Mosel i
Tyskland for at se på vinhøst, og i år blev det så til noget. Som så
ofte før når vi kører sydpå, tager vi første overnatning på Stellpladsen
i Rendsborg ved Kielerkanalen. Det er en rigtig fin plads med bad og
toiletter, og den ligger få minutters gang fra centrum. Den gamle bydel
med paradepladsen og den gamle danske kaserne er bestemt et besøg værd,
og Eisenbahnhochbrücke med svævefærgen er jo et must. Denne gang blev
det dog kun til en overnatning.
|
Vi kørte ad den gamle hovedvej fra Rendsborg ned mod Glückstadt, for
at tage den lille færge over Elben. Det stormede og regnede det meste af
dagen, og her søger fårene læ ved diget ud mod Elben
|
Her kæmper en af de 4 færger, der sejler på ruten mod strøm og vind
|
Efter en lille halv time blev det vores tur, og man ser at der kan
være bølger på Elben.
|
I området syd for Elben ligger der mange frugtplantager, og især
æbler er der mange af. Vi gør holdt og køber ind til turen.
|
Frokostpausen var henlagt til den lille by Sittensen. Man ser et
skilt der viser til Wasser Trettbecken, og dem findes der mange af
Tyskland. Det består af et lille bassin med iskoldt vand, som kommer fra
en kilde. Man går nu med bare ben i vand til lige under knæet, og det
skulle hjælpe på blodomløbet. Jeg har prøvet det flere gange, og det er
da dejligt, især at komme op af det kolde vand igen.
|
Udsigten var til denne smukt restaurerede vandmølle
|
Vi overnattede i byen Niienburg ved floden Weser, hvor der ligger en
Stellplads lige ud til floden. Gangbroen i baggrunden går lige til
centrum, og der er et supermarked tæt ved pladsen.
|
Her passerer vi en dæmning med nogle flotte rønnebærtræer. Til højre
ses et drikkevandsreservoir, som forsyner et stort område.
|
Efterår er jo svampetid, og den røde fluesvamp er til at kende, så
den lader vi stå som dekoration.
|
Sidste overnatning inden turens mål som jo er Mosel, foretager vi på
denne Stellplads i Willingen, og vi ser der har sneet.
|
Med Signe og Viktor til Mosel i efteråret 2009
|