Knud ll den Hellige

DatoStedKilde
Født :Omk 1043-Dansk biografisk lexikon, bd. IX
Død :10 Jul 1086Albani Kirke, OdenseDansk biografisk lexikon, bd. IX
Begravet :-Sankt Knuds Kirke, OdenseDansk biografisk lexikon, bd. IX

Alder : 43
Stilling : Dansk konge 1080 -- 1086

Noter : Dræbt i Koret i Skt. Albani Kirke i Odense.
C.F.Bricka: Dansk biografisk lexikon, bd. IX, side 260:
Knud den hellige, o. 1040 -1086, Konge, var den næstældste og mest fremragende af Svend Estridsens Sønner. Hans funklende Øjne røbede en ildfuld og lidenskabelig Karakter, og tidlig viste han sig som ivrig Kriger. Svend Estridsen udsendte ham derfor paa 2 Tog mod England i Haab om at fordrive Vilhelm Erobrer. Paa det før-ste Tog (1069 - 70) delte K. Anførselen med sin Broder Harald og sin Farbroder Asbjørrn; en Tid havde de Fremgang, men senere kom de i en vanskelig Stilling, Asbjørn lod sig bestikke af den engelske Konge, og, sikkert til K.s Harme, vendte Flaaden tilbage. Paa det andet Englandstog, hvori Hakon Iversen deltog, hærgede K. York (1075), men udrettede for øvrigt ikke noget. Større Ry vandt han sig ved sine Kampe øster paa mod Sember og Ester; Skjalden Kalv Maanesen priste ham som Sejerherre over 10 Konger. Efter Svend Estridsens Død (1076) kunde K. ikke tøjle sin Magtsyge, og ved Kongevalget paa Isøre søgte han hensynsløst at trænge sin ældre Broder Harald ud af hans Ret til Tronen; men Folket samlede sig enstem-mig om den milde Harald (Hen), og den stolte K. maatte, som Ælnoth siger, "gaa af Vejen for sin Broders Vrede". Landflygtighedsaarene tilbragte han i Sverige. Et samtidigt Pavebrev bebrejder den norske Konge Olaf Kyrre, at han har støttet Harald Hens oprørske Brødre, og trods Helgenlevnedernes Forsikringer om K.s fredelige Færd er det fristende at søge ham blandt disse.
Ved Harald Hens Død (1080) opnaaede K. Herredømmet i Danmark, og hans korte Kongetid blev et af de mærkeligste Afsnit af vor Historie. Lige dristig og heftig, lige højtstræbende og voldsom satte K. sig et stort og stolt Maal, men knuste ogsaa skaanselløst, hvad der stod ham i Vejen. Ved en stærk Kongevælde vilde han holde Orden i Landet. Stormændenes Magt stækkedes, og deres Lovbrud straffedes haardt. Men ogsaa Menigmand skulde bøje sig under det myndige Kongedømme. K. til-egnede sig en uhjemlet Lovgivningsmagt, og at hans Bestræbelser til Dels vare humane og i Samklang med de fremmeligere Landes Kultur, kunde ikke mildne Forbitrelsen hos de danske, som saa deres nedarvede Ret krænket. Ogsaa K.s Iver for Kirken mishagede Folket, som derved blev tvunget til at lyde Klerkenes Bud. Imidlertid har K.s Virksomhed paa dette Omraade noget storladent ved sig. Han gav Præstestanden en højere Stilling i Samfundet og søgte at udsondre den fra Læg-folket, og han krævede Kirkens Højtider og Fastedage strængt overholdte. For sit eget Vedkommende fulgte den stolte Konge nøje Kirkens Forskrifter, tog sig af En-ker og faderløse, fastede strængt og lod sig endog hudflette af sine Kapellaner, - selv i hans Fromhed lægger Lidenskabeligheden sig for Dagen. Fremfor alt var han gavmild over for Kirkerne, saaledes i Roskilde, Dalby, Odense og Viborg, og især imod Lunds Bispekirke, i det han ved en meget stor Gave (1085) oprettede et Dom- kapitel med tilhørende Skole; rimeligvis har han ligesom sin Fader villet gjøre Lund til et nordisk Ærkesæde, men Maalet naaedes ikke i hans Levetid. Hvor meget nu end denne kirkelige Iver aandede ideel Begejstring, var den dog tillige et Middel til at hæve Kongedømmet; med sin voxende Avtoritet maatte Præstestanden nemlig støtte den Konge, der forøgede dens Magt, og for saa vidt arbejdede K. ogsaa her for sin egen Sag.
K.s Ærgjerrighed holdt hans gamle Krigslyst i Live: ved et stort Englandstog vilde han fortrænge Vilhelm Erobrer og udslette Mindet om de danskes tidligere Uheld. I Foraaret 1085 samledes en vældig Flaade i "Vestervigen" vestligst i Limfjorden for der fra at gaa til England; K.s Svoger Olaf Kyrre sendte norske Skibe til Hjælp, og K. ventede end videre Støtte fra den krigerske Grev Robert Friser af Flandern, hvis Datter Edel han havde ægtet. Selv tøvede K. imidlertid i Slesvig for at holde Øje med den tyske Kejser Henrik IV, hvis Modkonge han nylig havde givet Ly. Under den idelige Venten var Hærens Forraad ved at slippe op, og Toget vilde nu tilmed foregaa saa sent, at man ikke kunde naa hjem for at høste. Efter at der var holdt Hærting, blev Kongens Broder Oluf (Hunger) derfor sendt til ham for at bede ham begynde Toget eller hjemsende Hæren; men K. behandlede Oluf som Forræder og sendte ham i Lænker til Flandern. Snart efter maatte han dog rette sig efter Hæ-rens Ønske og af Hensyn til Høsten give Hjemlov. Da K. saaledes saa sine stolte Erobringsplaner kuldkastede, vilde han til Gjengjæld inden for Landets Grænser strække sin Magt til det yderste; derved blev han endnu mere haard og hensynsløs mod sine Undersaatter end tidligere. Næppe uden hans Vidende pinte hans Fogeder baade høje og lave med Retssager, og naar de inddreve Bøder, krævede de efter Sigende 3 Gange saa meget, som der tilkom dem. Da brast Taalmodigheden. K. drog paa Gjæsteri til Vendsyssel og tog ind paa Kongsgaarden Børglum; men Vendelboerne rejste sig imod ham, og K.s Forsøg paa at tale dem til rette var helt forgjæves. K. flygtede da syd paa til Biskop Henriks Gaard Biskopstorp (Bejstrup), medens de fleste af hans Mænd toge ind paa Kongsgaarden Agersborg ved Lim-fjorden. Nu bredte Rejsningen sig hurtig, og Kongsgaardene bleve hærgede; Biskop Henrik red Skarerne i Møde for at mægle Forlig, men blev modtagen med Raseri, og da han kom sprængende tilbage med disse Efterretninger, flygtede Kongen over Limfjorden og videre til Viborg. Vendelboerne overrumplede og hærgede Agersborg og forfulgte derpaa K. Oprøret bredte sig nu over hele Jylland, og fra Slesvig maatte Kongen flygte til Fyn. Men ogsaa hertil forplantede Rejsningen sig. Oprørernes Høvding var Piper, der forræderisk indfandt sig i Odense Kongsgaard og gjorde K. tryg for derefter at fremskynde en Overrumpling af Kongen. I sidste Øjeblik lykke-des det dog K. med sin Broder Benedict og sine Vederlagsmænd at slippe ind i Albanskirken. Forgjæves bød K. Forlig; Oprørerne søgte at sætte Ild paa Trækirken, og da dette mislykkedes, opstod der en drabelig Kamp ved Kirkedøren. Mange af Angriberne faldt, bl. a. døde Piper af sine Saar; men ogsaa Kongen og hans Mænd saaredes og trængtes tilbage. Knælende foran Alteret skriftede K. da og beredte sig til Døden; men Fjenden kastede Spyd og Stene ind gjennem de smaa Kirkevinduer, og K. kvæstedes endnu haardere. Hans Broder havde allerede faaet Banesaar, og hans 17 Hirdmænd bleve nedhuggede; selv laa han døende, da Fjenderne trængte op til Alteret og toge ham af Dage under raa Mishandlinger (10. Juli 1086).
Eftertiden har retfærdiggjort K.s Bestræbelser, for saa vidt som det senere Samar-bejde mellem et stærkt Kongedømme og en stærk Præstestand virkelig førte Dan-mark til den største Magt og Lykke. Men derfor kan man dog ikke forsvare de Midler, K. brugte, og han maa siges at være falden for sine egne Overgreb. Præste- standens Ærefrygt for hans Minde og end mere den nærmest paafølgende Tids Ulyk-ker banede imidlertid Vej for en anden Betragtning: man begyndte at ære ham som Helgen. Allerede 1095 toges hans Ben op af Graven, og en Odenseklerk skrev "Kong Knuds Lidelseshistorie"; men først da Paven havde kanoniseret K. foregik den endelige Skrinlæggelse af hans Relikvier med stor Højtidelighed (1101), og en Snes Aar senere udarbejdede Munken Ælnoth sin mærkelige Levnedstegning af Kongemartyren. Skelettet i K.s Helgenskrin vidner om hans høje og kraftige Væxt, men tillige om de Mishandlinger, han ved sin Død har lidt. Med Edel havde K. Døtrene Ingerid og Cæcilia og Sønnen Carl, der blev Greve af Flandern og fristede en lignende Skæbne som Faderen.
Script. rer. Dan. III. Danske Helgeners Levned, ved H. Olrik. A. D. Jørgensen: Den nord. Kirkes Grundlæggelse. H. Olrik: Konge og Præstestand i den danske Middelalder I. Hist. Tidsskr. 6. R. IV. Hans Olrik.


FarMor
Sven ll. Estridsøn af DanmarkGunhild Sveinsdottir
ÆgteskabBørn
- Edel Adele af Flanderen 1084 - Karl den Danske
Omk 1085 - Ingrid Knudsdatter
Omk 1086 - Cæcilie Knudsdatter

Knud ll den Hellige
* Omk 1043
† 10 Jul 1086
Sven ll. Estridsøn af Danmark
* 1020
† 28 Apr 1074








Gunhild Sveinsdottir
* Omk 1010
† Omk 1060
Ulf Sprakaleg Thrugilson
* Omk 0994
† 29 Sep 1026


Estrid Margareta Svendsdatter
* Omk 0997
† 09 Maj 1074




-
-



-
-

- - -

- - -

Sven Tveskæg af Danmark
* 0960 - † 03 Feb 1014
Sigrid Storraade af Götaland
* Omk 0960 - † Omk 1000


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage11 Jan 2022