Anders Stigsen Hvide

DatoStedKilde
Født :Omk 1260på øen Hjelm, Randers amtJan Løve Østerbye
Død :Eft 1318Møllerup, Feldballe sogn, Randers amt-

Alder : 58
Stilling : Herremand og ridder

Noter : Byggede Stenalt
Omtales 1304 og 1314.
Ridder 1318.
Aage Brask: Tordrup og Marsk Stigs slægt.
Side 48:
Der foreligger en sagnagtig Beretning om, at Marsk Stig paa sit Dødsleje formanede sine Sønner til at holde ubrydeligt sammen - dog uden Resultat, idet de omgaaende blev uenige og skiltes; med mindre der har været ellers ukendte Sønner, har hans Børn antagelig højst været ca. 20 Aar ved hans Død. Medens vi kun een Gang støder paa Sønnen Niels' Navn, bliver den anden Søn Anders flere Gange omtalt, første Gang i 1302 i en i Afskrift foreliggende Henvendelse til Erik Menved fra Kong Birger af Sverige, hvorefter denne paa Opfordring af den norske Kong Haakon vilde føre Forhandlinger med Erik Menved til Fordel for de Fredløse; i en samtidig Skrivelse tilbød Kong Birger om nødvendigt at ville tilstaa nogle Fredløse Ophold for dem og deres Familie, men heri nævnes kun Grev Jakob af Halland, hans Søn Junker Niels og 2 Adelsmænd, men mærkeligt nok ikke Anders Stigsen. Man mærker ikke til noget særligt Initiativ hos ham, han lever nok hovedsagelig paa Faderens Navn. I 1304 udsteder han et Dokument vedrørende Besiddelserne i Skramsholmsmark, hvorom Faderen i 1287 havde givet Kannikerne i Aarhus en Forsikring, der dog kun gik ud paa, at deres Besiddelser dér skulde blive ladt i Fred, medens Anders Stigsens Brev nærmest synes at være et Ejendomsafkald. Nogle Aar senere har Erik Menveds meget uheldige Broder, den senere Kong Christoffer II, faaet i Tankerne at ville søge Broderen stødt fra Tronen, og i denne Situation var det jo naturligt for ham at prøve at faa Hjælp hos Kongens aabenbare Fjender; i et Brev af 28/2 1307 bemyndiger han derfor sin Drost og ogsaa sin Kapellan til at forhandle med flere af de Fredløse, hvor- iblandt nævnes Anders og hans Broder Niels, om Forlig med dem og deres Tilhængere paa Betingelse af, at de vilde bistaa Christoffer i hans Kamp for at blive Konge i Stedet for Erik Menved.
Selvom man egentlig har vanskeligt ved at finde tiltalende Træk hos Christoffer, der jo senere blev en af de ynkeligste danske Konger, saa vægrer man sig dog noget ved at tro, at han vilde slutte Forbund med bl. a. Grev Jakob af Halland og Hr. Peder Jakobsen, som begge hørte til de i sin Tid for Mordet i Finderup Lade dømte, hvis han virkelig havde den Tro, at de havde været med til at myrde Faderen. I Christoffers Optræden ligger trods alt en lille Bestyrkelse af Formodningen om, at Afgørelsen paa Danehoffet 1287 var urigtig.
I 1308 bliver det under en Diskussion mellem Kong Haakon og Erik Menved angaaende Hærgninger, forøvet saavel af som imod de Fredløse, anført af Kong Erik, at Anders Stigsen sammen med 2 andre, den ene en Herre med det i en katolsk Tid ret uheldige Navn Ture Biskopsøn, havde røvet Gods for 400 Mark paa Samsø, samt at han vilde opfordre nogle af sine Mænd, der angaves at have røvet Gods bl. a. fra Anders Stigsen, til at give det tilbage, med mindre der forelaa særlige Grunde. Har man egentlig nok at udsætte paa vor Tids Forhold, maa det vist erkendes, at der dog nu kun i forholdsvis beskedent Omfang bliver røvet fra os af private Væsner.
Saa er der i en Aarrække stille om Anders Stigsens Navn, men i 1314 kommer Erik Menved til i en Klage over 2 frafaldne Adelsmænd, Hr. Johan Pape og Hr. Niels Brok af Hylke, samtidig med, at han hævder, at disse 2 har været Medvidere i Mordet paa hans Fader, at anføre Anders Stigsen som hørende til Faderens Manddrabere, men det kan dog ikke være Kongens Mening at sigte ham for at have deltaget i Mordet - han var da sandsynligvis ikke over 14 Aar - men vel kun at betegne ham som en af de mere fremtrædende Personer i de Fredløses Kreds. Han synes at være blevet Ridder, omtales i hvert Fald som saadan i et Dokument, som Hertug Christoffer i 1316 udstedte om Privilegier for Borgerne i Stralsund; derimod maa det være en ren Fejltagelse, naar Hvitfeld i en samlet Oversigt over de Fredløse, hvis Gods var forbrudt, anfører Anders Stigsen, Marsk, af Tygestrup (Kongsdal), med mindre det er Faderens Hverv, der er brugt som Efternavn.
Sidste Gang, vi hører om Anders Stigsen i levende Live, er i 1318, da han efter med flere andre af de Fredløse at have sluttet sig til de svenske Hertuger Erik og Valdemar medbeseg- lede en Skærtorsdag i Kalmar afsluttet Overenskomst mellem Hertug Christoffer, Ærkebiskop Esger Juul og de svenske Hertugers Ægtefæller - han nævnes da blandt Ridderne; muligvis er han død samme Aar under Christoffer og Ærkebispens Togt gennem Skaane i Forening med svenske Tropper.
Anders Stigsen skulde efter de meget indviklede og omtvistelige Genealogier have været gift 2 Gange. Med Sikkerhed ved vi, at han har haft en Hustru, der hed Margrethe; hun ses tildelt Efternavnet Vitleff eller Urtløf, men angives dog almindeligvis at være Datter af en anset Adelsmand, Hr. Niels Lendi, der regnes for at være Stamfader til Slægten Kaas med en Sparre i Vaabnet, og som fik en anden Datter gift med Hr. Palle Jensen, der førte Lilje-Juulernes Vaaben og ejede Støvringgaard, men som let blandes sammen med en anden Adelsmand af samme Navn. At Marsk Stigs Søn ved Giftermaal blev forbundet med Slægter, der synes helt at staa udenfor de Fredløses Kreds, bestyrker Opfattelsen af, at der ikke da efter den gængse Opfattelse hvilede nogen Blodskyld paa Marsk Stigs Slægt.
I dette Ægteskab var der flere Børn, i hvert Fald 4 Sønner, den senere meget bekendte Stig, samt Offe, Jakob og Aage Andersen og vist mindst 1 Datter, Sophie, der angives at have været gift dels med Hr. Peder Vendelbo, dels med Timme Timmesen Abildgaard, men hvis hun virkelig var gift med Hr. Peder, kan hun ikke senere have været gift med den anden, idet Hr. Peder overlevedes af en Hustru Arine, Datter af Hr. Niels Bugge. Der tildeles ofte Anders Stigsen endnu en Søn, Peder, men som det senere vil blive anført, er der dog vægtige Grunde, der taler derimod.
Medens der foreligger mange Oplysninger om Sønnen Stigs Liv og Levned og enkelte om Offe, har vi næsten ingen Underretning vedrørende de andre Sønner; man kunde derfor fristes til at tro, at disse var døde i en ung Alder. En Bemærkning i et Dokument fra 1362, hvorefter Stigs Brødre skulde være med til at udrede en Medgift til hans Sønnedatter, tyder imidlertid paa, at der har været mindst 2 i Live paa dette Tidspunkt, men der maa i saa Fald have været noget at udsætte paa dem, for da der i samme Dokument fastsættes Bestemmelse om eventuelle Værger for Stigs 2 umyndige Sønnesønner efter hans Død, nævnes ingen af hans Brødre, men derimod først 2 Brodersønner.

FarMor
Stig Andersen HvideOssa Nielsdatter
ÆgteskabBørn
- Margrethe Nielsdatter Lændi 1290 - Stig Andersen Hvide
Omk 1310 - Offe Stigsen Hvide

Anders Stigsen Hvide
* Omk 1260
† Eft 1318
Stig Andersen Hvide
* Omk 1230
† 1293








Ossa Nielsdatter
* Omk 1230
-

-
-



-
-



Niels Alexandersen
* Omk 1200
† Eft 1268



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -

Alexander Pedersen
* Omk 1160 - † Eft 1221
Margrethe
- - † Eft 1200


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage11 Jan 2022