Noter : Noter af Holger Hertzum:
Danmarks Riges breve 3.rk., 6.bd., side 211 år 1363 18/2: Herr Holger Gregersen af Vittskövle og herr Tue Galen af Näsbyholm skøder det gods, der havde tilhørt herr Niels Truedsens børn, til kronen.
3.rk., 6.bd., side 323 år 1363-1382: Ridderen Holger Gregersens brev, der indeholder, at han har pantsat Ortved og Ortved mølle til Esbern Krabbe. (Holger Gregersen (Krognos) nævnes første gang som ridder i 1363, og døde 1382, Annales Danici 190).
3.rk., 7.bd., side 37 år 1364 9/3: Kong Valdemar 4. Atterdag indgiver 43 supplikker til pave Urban 5. vedrørende begunstigelser af ham nærstående personer. Med hensyn til syndsforladelse og/eller til overværelse af messe under interdikt ansøges for: Side 44: Fremdeles, at I vil værdiges i overensstemmelse med formular at tilstå Holger Gregersen, ridder, nævnte konges råd, og hans hustru fuld syndsforladelse for alle synder i dødsstunden. Lad det ske.
4.rk., 1.bd., side 358 år 1379 22/5: Holger Gregersen af Vittskövle, ridder, overlader fru Elene Ingmarsdatter sit gods i Gärds herred.
C.F.Bricka: Dansk biografisk lexikon, bd. IX, side 524:
Krognos, Holger Gregersen, -1382, hørte til en rig Adelsslægt i Skaane og ejede Vidskøfle. Allerede i Valdemar Atterdags Tid opnaaede han Ridderværdigheden, og ved Kongens Død hørte han til de mest fremragende Mænd i Skaane; han var blandt dem, der tilraadede Jyderne at vælge Oluf til Konge, og nævnes baade i denne Konges Haandfæstning og i den store Reces, der 1377 udgik fra Danehoffet i Nyborg. 1381 var han en af Hovedmændene for at afslutte en Særfred mellem Skaane og Kong Albrecht i Sverige, hvad der næppe har været ganske efter Dronning Margrethes Hjærte. I denne Traktat nævnes H. G. umiddelbart efter Skaanes Gjældkjær, den mægtige Tuve Galen; Aaret efter blev denne imidlertid afsat, og Dronningens Tropper indtoge hans Borg Tustropsø. Ved den Lejlighed blev Hr. H. dræbt, og det er da ikke helt grebet ud af Luften, naar adelige Slægtebogssagn lade ham blive ombragt paa Dronningens Foranstaltning, "fordi han var hende alt for mægtig"; en Udpyntning er det derimod vel nok, naar det hedder, at H. G. myrdedes af en Mand, som Margrethe lige forud havde adlet med det underlige Navn Sankepil, og som hun 8 Dage efter lod henrette. Erslev: Dronn. Margrethe S. 86 f. 327. Kr.Erslev.
|