Med Signe og Viktor til Sortehavet 2013 sammen med Roadking
En feriedagbog for gratister og nasserøve

 

Dag 1

Dag 2

Dag 3

Dag 4

Dag 5 Dag 6 Dag 7 Dag 8 Dag 9 Dag 10 Dag 11 Dag 12 Dag 13 Dag 14 Dag 15
Dag 16 Dag 17 Dag 18 Dag 19 Dag 20 Dag 21 Dag 22 Dag 23 Dag 24 Dag 25 Dag 26 Dag 27 Dag 28 Dag 29 Dag 30

 

Vi satte kursen mod Ukraine, men for at komme dertil, skulle vi tilbage over Donau. Vi ankom til færgen lige før afgang, så vi holdt på tværs, og kunne som de første køre i land, uden at vende og bakke. Ramperne til disse færge er både stejle og levende, så pas på.
 
For at komme fra Rumænien til Ukraine er det nødvendigt at køre en lille bid vej i Moldavien. Visumpligten er ophørt, så lidt papirarbejde og 6€ for at benytte vejene i Moldavien var det hele. Der var kun få "kunder" ved grænsen så det gik efter østforhold hurtigt. I Moldavien kørte vi gennem et stort vinområde.
 
Da vi holdt frokostpause, kom der både lastvogne og traktorer forbi med druer, og også denne hestevogn. De to vinbønder stoppede og forærede os nogle klaser. Der kører stadig mange hestevogne i Rumænien og Moldavien, men til forskel fra tidligere tider, sidder kusken ofte og taler i mobiltelefon under kørslen, men hesten ved vel, hvor turen går hen.
 
Første overnatning i Ukraine var henlagt til en såkaldt TIR plads, som er en P-Plads primært for lastvogne, men alle typer køretøjer må komme der. Området er indhegnet og der er vagt ved porten. TIR pladser har meget svingede standard, lige fra beskidte baggårde med skidehuller, til moderne pladser med vandskyllende toiletter og adgang til bad.
 
Denne plads har skidehuller, som vi brugte til tømning af vore egne pruttønder
 
Der var dog rindende vand, og i hjørnet en ret fredelig vagthund. Håndvasken er stivet af, og der er lagt fliser foran.
 
Der kører stadig mange "russerlastvogne" i Ukraine. De fås som benzin, diesel eller gasdrevne. Hvis man kører dem rigtig godt ud i gearene, kan de nå svimlende 60km/t i løbet af 10-12 minutter. De gasdrevne dog kun godt 50km/t. Op ad bakkerne kan fodgængere følge med.
 
Beliggenhed: 45.826505 N og 29.607159  Ø
Faciliteter: Skidehuller, håndvask, lukket plads med vagt
Pladskategori: TIR plads for alle køretøjer
Pris: 20 Griven (ca. 14.- dkr)
 

Forsiden

næste side forrige side flere autocamperture

ahrenkiels.dk