Signes sensommertur 2018


Indledning


Dag 1


Dag 2

Dag 3

Dag 4

Dag 5

Dag 6

Dag 7

Dag 8

Dag 9

Dag 10

Dag 11

Dag 12

Dag 13

Dag 14

Dag 15

Dag 16

Dag 17

Dag 18

Dag 19

Dag 20

Dag 21

Dag 22

Dag 23

Dag 24

Dag 25

Dag 26

Dag 27

Dag 28

Dag 29

Dag 30

Dag 31

Dag 32

Dag 33

Dag 34

Dag 35

Dag 36

Dag 37

Dag 38

Dag 39

Dag 40

Dag 41


Dag 42


Dag 43

Dag 44

Dag 45

Andre autocamperture

 

Vi var tættere på Sydpolen end først antaget, idet vi oplevede 3,3 graders frost natten til i dag, og græsset var stift uden for Signe, men solen fik hurtigt bugt med rimen, men der var køligt trods solskin.

Vi gik de 300 meter til Verdens ældste igangværende glaspusteri, Harrachov som er grundlangt i 1712. Metoderne i produktionen er næsten de samme, men nu om dage fyrer de med gas, så skorstenen tjener som byens mobilmast.

Vi bookede en rundvisning på tysk, og vi var kun os to, så der var tid til at få en god forklaring af guiden, og komme tæt på produktionen.

De arbejde i 2 hold a´ 5 personer. En blæste glasset op, en anden satte stilk på, mens en tredie satte foden på. En person langede materialer til og en anden tog fra, og og satte glassene i en ovn, så de langsomt kølede ned, for ikke at splintre.

Guiden fortalte om det unikke sand, med højt blyindhold, der gør glasset specielt, og om produktionen. Efter fyraften må folkene fuske med egne ting, og det kommer der flere sjove glas ud af.

Sliberiet blev sidst moderniseret i 1937, med en vandturbine, der ved hjælp af et sindrigt remtræk, trækker den lange række af slibemaskiner. Der hang tusindvis af slibeskiver på væggene i lokalet. Maskinerne er mere end 100 år gamle og udført i træ.

De har også et pænt stort glasmuseum, hvor man kan se alt udført i glas, men der var fotoforbud, så ikke mange billeder fra museet.

I restauranten laver de selv deres øl, og der var en smagsprøve med i rundvisningen. Vi prøvede den sorte, men blev ikke imponeret, selv om den var udmærket. Vi havde måske sat forventningerne for højt.

Man kunne også få et bad i øl, og det skulle være en mirakelkur, men det sprang vi over.

Afslutningsvis et besøg i den tilhørende butik, men der var ikke noget, der lige fængede, så det blev ved kigget.

Efter frokost satte vi kursen mod Tyskland, men vi skar et lille hjørne af Polen, og kom ned fra Riesengebirge. Vi oplevede de polske veje på godt og ondt, mest det sidste, men fandt da en grænseovergang over floden Neisse.

På den tyske side er vejene også lejlighedsvis alternative, og det blev ikke bedre af, at Sygic ledte os på afveje. Pludselig endte vejen med at blive en smal cykelsti, så vi måtte vende om.

Vi endte ved Rosengarten i byen Forst , hvor temperaturen er noget mere behagelig end i Riesengebirge.

 

En forholdsvis frisk morgen efter 3,3 graders nattefrost.

 

Vi lod Signe stå på campingpladsen, og gik hen til Harrachow glasblæseri. Skorstenen tjener nu om stunder som mobilmast.

 

Parkeringsplads og indgang til rundvisning.

 

Vi købte en guidet tur, og da der kun var Jonna og jeg, var der god tid til at høre om glas. Harrachow er Verden ældste aktive glaspusteri.

 

De store ovne i midten er gasfyrede.

 

Manden i den røde trøje puster et glas af den klump han fik af manden, der skimtes lige bag ham.

 

Herefter overlades glasset til næste mand, som sætter stilken på.

 

Når stilken er monteret, udformes den efter opskriften. En hjælper drejer glasset der sidder i kø. Bemærk at han bruger pusterør til at køle stilken. Manden bag ved sætter foden på og tildanner den. Når glasset er færdigt, sættes det i en ovn, hvor temperaturen gradvis sænkes, da glasset skal køle langsomt (ca. 2 timer).
 

 

Guiden fortæller om hvordan glassene bliver slebet, for at man ikke skal skære sig på dem.

 

Sliberiet blev moderniseret i 1937. De 100 år gamle maskiner er af træ, og drives af en lang aksel der sidder i kælderen. Bemærk at der kan skiftes gear, alt efter hvor hurtig skiven skal dreje.

 

Der var ikke meget gang i sliberiet i dag.

 

Der er skiver og sten til enhver opgave.

 

I 1937 blev der installeret en vandturbine til at drive slibemaskinerne. Når det er småt med vand, kan man starte en elektromotor.

 

Efter den interessante rundvisning kiggede vi indenfor i det store glasmuseum, hvor vi ikke måtte fotografere.

 

Til 300 års jubilæet blev der naturligvis fremstillet specielle glas.

 

Efter museumsbesøget gik vi til resaturanten.

 

Vi havde læst, at de lavede en fremragende sort øl, og der stod da også et par fine kedler i hjørnet.

 

Vi havde nok sat vore forventninger for højt. Øllet var velsmagende men ikke himmelsk.

 

Det var muligt at få et bad i øl, men det undlod vi.

 

I butikken var der et rigt udvalg af glas, men vi stod ikke lige og manglede Böhmisk Krystal.

 

Efter en hård køretur ad dårlige veje, endte vi ved Rosengarten i byen Forst, på den tyske side af Neisse.
Dagens køretur 213 km.
CC plads 26922 "
Forst (Lausitz) / Berlin - Brandenburg / Germany" Gratis uden faciliteter.
N 51.72891, E 14.66196 - N 51°43'44", E 14°39'43"

 

Forrige side Næste side indledning efterskrift andre autocamperture