Signes sensommertur 2018


Indledning


Dag 1


Dag 2

Dag 3

Dag 4

Dag 5

Dag 6

Dag 7

Dag 8

Dag 9

Dag 10

Dag 11

Dag 12

Dag 13

Dag 14

Dag 15

Dag 16

Dag 17

Dag 18

Dag 19

Dag 20

Dag 21

Dag 22

Dag 23

Dag 24

Dag 25

Dag 26

Dag 27

Dag 28

Dag 29

Dag 30

Dag 31

Dag 32

Dag 33

Dag 34

Dag 35

Dag 36

Dag 37

Dag 38

Dag 39

Dag 40

Dag 41


Dag 42


Dag 43

Dag 44

Dag 45

Andre autocamperture

 

Klokken 6 var de første lystfiskere igang fra badebroen, og i løbet af formiddagen begyndte badegæsterne at dukke op og indtage stranden. Vi pakkede Signe og søgte op i bjergene mod nordøst, i håb om lidt køligere vejr, og det var en god beslutning.

En helt fantastisk tur i ubeskrivelig flot natur og uden trafik. Vi kørte op og ned ad snævre veje og passerede 980 meter mærket. Det er umuligt for mig at lave gode billeder i bjergene, så i må nøjes med nogle spinkle forsøg. Det er ligesom udsigten og dybden ikke kan fanges af mit kamera, men det var en fryd for øjet.

En vanvittig flot køretur ad vej SS166, hvor vi fik serveret det hele ind ad vinduerne i ægte 3D. Måske den flotteste tur, som vi nogensinde har kørt, og vi har da været en del steder efterhånden. Igen sendte vi vores medfølelse til de mennesker, der hastede afsted på motorvejen.

Det hjalp lidt på temperaturen, for vi kom ikke over 32 i skyggen. Første del af eftermiddagen slappede vi af bag Signe, på et særdeles roligt sted i Satriano di Lucania.

Senere gik vi en tur i byen, som ligger på en skråning med stejle smalle gader. Byen virker velholdt, selv om husene er gamle, og mange af dem er udsmykkede med malerier.
 

En af smukkeste køreture vi har været på.

 

Vi lader billedet tale.

 

Det er de mærkeligste steder, at folk vælger at slå sig ned.

 

Det varme tørre klima er godt for kaktus.

 

Find selv på en tekst.

 

Denne by er rimelig godt beskyttet.

 

Hvad mon dette er for noget?

 

Satriano di Lucania ligger på en skråning, og gaderne er snævre, men ikke desto mindre ville Sygic have os den vej, men vi fandt en anden.

 

Der hersker pinlig orden i byen.

 

Mange flotte malerier præger bybilledet.

 

Undlad at klappe hunden.

 

Snævre og stejle gader, helt uden turister.

 

Kreativiteten er stor.

 

Gad  vide hvad de har fået øje på?

 

Det spøger også lidt i Satriano di Lucania.

 

Vi slutter byturen og går tilbage til Signe.

 

 

 Satriano di Lucania er en lille perle, som ingen turister tilsyneladende kan finde.
Dagens køretur 108 fantastiske km.
CC plads 20579 "Satriano di Lucania / Basilicata" Gratis med tømning og vand.
N 40.54801, E 15.63434 - N 40°32'53", E 15°38'04"

 

 

Forrige side Næste side indledning efterskrift andre autocamperture