Politisk Ukorrekt Camping Klub

Login for formænd:     Brugernavn   Adgangskode   

 

 

 
Foreningens navn: Politisk Ukorrekt Camping Klub, i daglig tale PUCK.
Foreningen er åben for alle, uanset campingform og tilhørsforhold  til andre campingklubber.
Formål: At lave arrangementer for alle interesserede campister.
Campister der er overvejende politisk korrekte, vil sandsynligvis finde foreningen mærkelig.
 

Foreningens love:
Alle medlemmer er automatisk formand, så sparer vi at afholde generalforsamlinger.
Der opkræves ingen kontingent, så der er ingen kasserer.
I forbindelse med arrangementer udpeger bagmanden et par formænd til at bistå arbejdet.
Alle arrangementer hviler i sig selv. Overskud/underskud udlignes ved træffenes afslutning.
Alle træf søges afviklet i weekends med denne dagsorden:
Fredag: Ankomst med indkvartering og spontan hygge (herunder vitser og løgnehistorier).
Lørdag: Gennemførelse af det fastsatte program og afsluttende med noget godt at spise.
Søndag: Vi siger farvel for denne gang.

Hvorfor en ny camping klub?
Der findes i forvejen mange foreninger for campister!
De fleste af dem stiller krav til deres medlemmer, om bestemte former for camping, og andre er for indehavere af et bestemt mærke campingvogn, og de er i mange tilfælde gennemsyrede af regler og demokratiske processer.

I PUCK er der plads til alle. (Vi tager dog afstand fra uhæmmet druk og vold).
PUCK har en hemmelig FB gruppe. Mail til bagmanden for optagelse.

Bemærk formandslisten (kun adgang for formænd):
I højre kolonne er der henvisning til de formænd, der har gratis overnatning for andre formænd og bagmænd.
Alle formænd bestemmer selv hvor mange oplysninger, formandslisten skal indeholde. Rettelser/tilføjelser sendes på mail til bagmanden.

 

Gennemførte arrangementer

d. 3.-4.- og 5. maj 2013: Træf hos Djurslands Motorsamling - Se reportage på campingferie - Se reportage på petersencamping
d. 2.-3.- og 4. august 2013 træf på Mandø - Se reportage på campingferie - Se reportage på petersencamping
d. 2.-3.-4. maj 2014 træf på Jungshoved - Se reportage på: johnomadsen.dk - Se reportage på: ahrenkiels.dk
d. 21.-22.-23 november 2014 Julefrokost på Camping Mitte
d.1.-2.-3. maj 2015 træf i Frederikshavn - Se reportage på: ahrenkiels.dk - Se reportage på: Frederikshavn Marina
d. 25.-26.-27.september 2015 træf på Aarø - Se reportage på: ahrenkiels.dk
d. 10.-11.-12. juni 2016 træf hos Susan og Finn Hilstrøm ved Kalundborg

 

Kommende arrangementer

 d.11.-12.-13. august træf på Thurø ved Svendborg med udflugt til Ærø. Se programmet her
 Du kan forhåndstilmelde dig, ved at sende en mail med navne og angivelse af campingenhed til
puck@ahrenkiels.dk
 

Hvis ovennævnte er noget for dig, så send mig en mail, og meget gerne med forslag til klubbens arbejde fremover.
Naturligvis kan man besøge alle disse steder som  "private" campister, men som gruppe kan vi måske opleve ting, som er vanskelige for den enkelte.
Med venlig hilsen John Ahrenkiel, bagmand for PUCK.
puck@ahrenkiels.dk