PUCK afholder sommertræf
d. 11. 12. og 13 august 2017

Vores base vil være Møllegårdens Camping

Øgavl 201, Thurø, 5700 Svendborg



Program (ret til ændringer forbeholdes)

Fredag d. 11 august: Ankomst til campingpladsen, og indkvartering. Vi kommer til at ligge samlet, og der skal afregnes direkte med PUCK (nærmere info følger).
Fredag aften spontan hygge. I tilfælde af dårligt vejr, råder vi over et indendørs areal.
Alternativt kan vi opstille et partytelt. Dette afgøres, når vi har besigtiget pladsen.

Lørdag d. 12. august: Fælles tur til Ærø efter følgende oplæg:
Selvtransport fra campingpladsen til Svendborg havn (8 km)
1) Mange foretrækker at cykle turen
2) Der går offentlig bus, men vi kender endnu ikke sommerkøreplanen
3) Flere kan gå sammen om en taxa
4) Kørsel i egen bil, men parkering på havnen kan være problematisk, så påregn lidt tid til at finde en egnet parkeringsplads
9:05 afgang med færgen til Ærøskøbing
I Ærøskøbing venter en bus, som kører os til Marstal, hvor vi har bestilt rundvisning på Søfartsmuseet. Kendere siger, at det nærmer sig god underholdning.
Rundvisningen tager et par timer, og derefter kan vi spise frokost på havnen, enten
1) En medbragt madpakke, eller
2) En madpakke vi bestiller lokalt eller

3) Spisested på havnen – god mad, fortrinsvis fisk, se link her
4) Pølsevognen/Grillen
Herefter kører vi til Rise Bryghus, og de der har lyst til at se og opleve det, står af bussen, som fortsætter med dem, der har mere lyst til at se lidt mere af øen.

For dem, der endnu ikke har spist frokost, er der også en mulighed på den fremragende Vindeballe Kro. Den ligger 5 km fra Rise Bryghus.
Vi mødes igen ved Rise Bryghus, og der vil være mulighed for alle, for at købe den
velsmagende bryg.
Afgang til Ærøskøbing og sejltur tilbage til Svendborg, hvor vi ankommer ved 18 tiden.
Lørdag aften PUCK party i teltet eller et lokale på stedet.
Til dette medbringer vi selv mad og drikke, og der vil være mulighed for at grille.

Søndag d. 13. august: Oprydning af pladsen.
Hvis nogen har lyst at se Egeskov på hjemturen, er der mulighed for det.

 

Egeskov har blandt andet en stor veteranbilsamling med bl.a. Sigurd Svanes fine autocamperlastbil og mange andre perler, se mere her.

 

Økonomi

 

Som altid, skal vore træf hvile i sig selv, hvilket betyder at ingen tjener en bøjet 5 øre.
Et evt. overskud udloddes til deltagerne, ligesom et evt. underskud opkræves på stedet. For god ordens skyld: Arrangørerne betaler samme pris som alle andre for at deltage.

Camping:
1 campingenhed + 1 person 80,- dkr pr dag.
1 campingenhed + 2 personer 130,- dkr pr dag.
Bad: 5 kroner for en polet

Strøm: 30,- kr pr dag.
Hunde: 15 dkr,- pr dag.
Alle er velkomne til at forlænge opholdet til samme gode PUCK priser.
Vi har fri adgang til fælleslokalet (maskinhuset).
For opholdet skal der afregnes direkte med PUCK, hvilket  er nødvendigt for at undgås et campingpas. Vi afregner når i ankommer, og husk gerne aftalte penge for de ydelser i ønsker. (ingen mobil pay eller kort).
Ønskes opholdet forlænget, afregnes der med pladsen.

Ærø turen:
Gruppebillet til færgen: 155,- dkr pr person.
Indgang museum: 45,- dkr pr person.
Guide: 1000,- dkr, eller ca 20,- dkr pr person.
Bus: 100,- dkr pr person (Vi har bussen under hele opholdet på Ærø).
Diverse udgifter i forbindelse med træffet: 30 dkr,- pr person.
Ialt 350,- dkr pr person, som opkræves ca 5 uger før træffet.
Desuden vil vi indhente tilbud på madpakker til dem der ønske det.

Kan bestilles i forbindelse med endelig tilmelding.

 


 

 


Vi håber i syntes om programmet, men husk,-

det er deltagerne der skal skabe et godt træf!

Hvis er forhåndstilmeldte, skal i ikke gøre mere,

Der vil følge en endelig tilmelding senere.
Nye forhåndstilmeldinger: puck@ahrenkiels.dk

De bedste PUCK hilser Esben, formand - Søren, formand - John, bagmand