Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 Andre ture Ahrenkiels.dk

 

Hestene vendte bagdelen til fotografen, med en enkelt undtagelse.

 

Efter at have serviceret vognen med tømning og påfyldning, trak vi ned mod Hals på østsiden af Vendsyssel.

 

Som alle øvrige dage skinnede solen fra en skyfri himmel. Det er ikke en kilde, men et dræn der er beskadiget.

 

Der er også fine klitter på østkysten, om end de er noget mindre.

 

Indenfor klitten er der en vandrerute.

 

Mon ikke den fører helt til Skagen?

 

Vi parkerede og overnattede ved Møllestenen. Camping er forbudt, så husk kun at parkere.

 

Et tip fra vores ven Søren, der kendte dette sted med porse, så nu skulle julesnapsen være sikret.

 

På havnen i Hals ligger statsisbryderne Isbjørn og Danbjørn, der blev sat til salg i 2012, men ingen købere har meldt sig, så hvis du kunne tænke dig en isbryder, er muligheden til stede.

 

Den lille færge der bragte os over Limfjorden.

 

Vi gjorde holdt i Lille Vildmose, og gik først en tur om til rovfugletårnet. Vi har ingen dyrefotos fra Mosen, da John havde glemt opladeren til sit Sony A58, så der var kun telefonen tilbage til at tage billeder med, og den er ikke velegnet til at fotografere rovfugle.

 

Indgangene til Mosen har forskellige silhuetter, her er det en rovfugl.

 

Vildmosecentret var lukket, men vi spiste vores frokost på stedet, og selve centret så vi for et par år siden.

 

En fantastisk uge sluttede på Pintrip plads 73, hos Ulla og Søren, som vi hyggede lidt sammen med,- udenfor vognen.

 

Efter en god nats søvn, satte vi kursen mod vort hjem i Romalt ved Randers, kun afbrudt af en kaffetår på havnen i Mariager. Følg med på vores hjemmeside til nye afsnit af Danmark Rundt med Signe.

 

Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 Andre ture Ahrenkiels.dk