Etape 1 del 3


Del 1	Del 2	Del 3	Del 4	Andre ture	Ahrenkiels.dk


Mårup Kirke blev for nogle år siden pillet ned, da den ellers ville været styrtet ned ad skrænten. Noget af kirken er lagt på lager, mens andet er endt som vejfyld. Det meste af kirkegården er også forsvundet, og man har derfor flyttet gravstenene hen i det sidste hjørne der er tilbage. Se mere her.

Det står et anker fra den engelske fregat "The Crescent", der forliste ud for kirken i 1808. 226 engelske soldater blev begravet i en fællesgrav, men deres aske er igen vendt tilbage til havet, som følge at erosion af kysten.

Et kig ned af den høje skrænt.

Længere mod nord ses, at sommerhusene i Lønstrup også vil stå på lånt tid.

Kirken stod omtrent hvor pilen peger.

Havet tager for sig at retterne.

Faktisk er turen til Rubjerg Knude mest interessant fra Mårup Kirke, selv om den er længere end fra den officielle P-plads.

På 2. dagen i området, var vi ikke helt oppe ved fyret, for det er temmelig besværligt at gå i det løse sand.

Fyret set fra nord.

Dagen sluttede ved Uggerby Strand, hvor vi også overnattede.

Vi har været i Skagen en del gange og set det man nu skal se deroppe. Vi valgte selve byen fra og nøjedes med at køre ud til Nordstrand, hvor Flyvevåbenets "Radarhoved Skagen" er placeret. Tidligere hed det FLD 601, og da var det talstærkt bemandet, men nu styres det hele fra Karup. I 1971 - 72 sad John sammen med en masse andre i den gamle "tyskerbunker", der ligger i klitten og holdt øje med vort luftrum. Det var i koldkrigstiden, så der var nok at se til, selv juleaften skulle vi sidde og observere på radaren.

INFECTUS NEMO PRAETER VOLABIT. Latin "Her flyver ingen fjende forbi" underforstået, uden at blive opdaget. Om vi fik fat i alle, tør jeg ikke garantere.

Vi ville have overnattet på Nordstand, men der var temmelig mange turister, så vi trak sydpå til Råbjerg Mile.

Adgangen til milen foregår gennem klitter med løst sand.

Råbjerg Mile er en såkaldt vandreklit, der flytter sig 17 meter mod øst hvert år.

Bag milen er alt sand borte, og der opstår vandhuller. I baggrunden skimtes Vesterhavet.

Solnedgang i milen er lidt speciel, idet man jo kan opleve det flere gange, alt efter hvor man befinder sig.

Solen gik ned, og næste gang det blæser, slettes alle spor.

Der var god afstand mellem den håndfuld mennesker, der bevægede sig op i milen denne herlige aften.

Fin overnatningsplads ved Milen, toiletterne var vinterlukket, men vi har jo vores eget i Signe. Vi så tydeligt i buskene bag bygningen, at ikke alle har toilet i deres biler. Folk kunne dog i det mindste lægge det brugte papir i skraldespandene.