Vi stod op 6:45, for at konstatere at det sneede ret pænt, og det fortsatte den første time af dagens køretur, og blev fulgt op af enkelte snebyger, men vejen var snefri. Første stop var ved Kakabeka Falls, som er mindst lige så spektakulær som Niagara, selv om det kun er 40 meter højt. Man kan komme helt tæt på vandfaldet på begge sider af floden, og se naturens kræfter udfolde sig. Men ellers var det blot at køre 350 km gennem det snedækkede landskab, som mest bestod at gran og fyrreskov. Vi fulgte fortsat TCH og selv om det måske kan lyde ensformigt, syntes vi det var spændende. Da vi nærmede os målet i Dryden, var sneen borte, og det klarede en smule op, uden at blive direkte lunt, men til aften brød solen igennem. I løbet af dagen passerede vi en klokkeslæt zone, og fik derved foræret en time, da uret skulle en time i bakgear. Vi lader vinterbillederne tale for sig selv.
|
Dagen startede med snebyger, og det pyntede
vældigt på granerne.
|
Kakabeka Falls vest for Thunder Bay.
|
Der er rasteplads på begge sider, og de er
forbundet af en gangbro.
|
Set fra den side, er det ligeså voldsomt.
|
På afstand i vandtåger fra faldet.
|
Vintermunderingen måtte frem.
|
I skovens dybe stille ro.
|
Længere vestpå var søerne tøet op.
|