Ulveskansen

En smule sydvest for Mauerwald finder vi Ulveskansen, som var Nazi ledernes hovedkvarter. Anlægget var kæmpestort med egen jernbanestation og hele 3 sikkerhedszoner, hvilket gjorde det umuligt at komme ind for uvedkommende. Den inderste zone er i dag en slags museum, og er en af Polens mest besøgte attraktioner. Her var der kun adgang for ganske få af de virkelige betroede, og Hitler boede faktisk her i 800 dage under 2. Verdenskrig. Det er derfor utroligt at det lykkedes Graf Claus Von Stauffenberg at rette et attentatforsøg mod Hitler netop i Ulveskansen. En række tilfældigheder gjorde at Hitler desværre overlevede (læs evt. hele historien her http://da.wikipedia.org/wiki/Ulveskansen) Det er faktisk muligt at overnatte i området, da der er tilknyttet noget der leder tanken hen på en campingplads. Da vi var på stedet var dette areal dog inddraget til parkering. Under rømningen prøvede nazisterne at sprænge anlægget i luften, men det lykkedes kun delvist. Tyskerne kan virkelig bygge med beton!!!

 

Kort over området, hvor den sorte streg omkranser inderste zone.

 

På tavlen her beskrives attentatforsøget mod Hitler 20. juli 1944, som desværre mislykkedes

 

Ved dette mindesmærke stod bygningen hvor det mislykkede attentat mod Hitler fandt sted

 

Bunker 13, hvor Hitler boede har op til otte meter tykke mure

 

Voldsomt byggeri

 

På denne bunker har taget dog været ved at lette

 

Denne mur har også givet efter for sprængningen

 
Forside denne tur næste side denne tur hovedside med "Signe og Viktor" ahrenkiels.dk