Tallinn

Estlands hovedstad Tallin er nok den mest interessante by i Baltikum, idet den gamle bydel er mellem de bedst bevarede i hele Europa. Som dansk turist er det et must at se stedet, hvor Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himlen den 12. juni 1219, og skaffede Kong Valdemar ”Sejr”. Selve stedet er markeret med et Dannebrog på et skjold udført i jern og opsat på bymuren. Stedet kan være vanskeligt at finde, men GPS koordinaterne er N 59-26-8 og Ø 24-44-28 for interesserede.

Man bør også se Püha Vaimu Kirik (Helligåndskirken) med den berømte og meget detaljerede altertavle, som indeholder et par skjolde med noget der ligner Dannebrog, men blot er Tallinns byvåben. Bagerst i kirken hænger der dog et ægte Dannebrog.  Alexander Nevsky Katedralen, som er en Russisk ortodoks Kirke er både ude og inde meget storslået. De 5 løgkupler gør den let at kende på afstand, og indenfor er den udstyret med masser af ikoner. Man bemærker at der i de russiske kirker kun er ståpladser, da gudstjenester er lange forestillinger, hvor man kommer og går, og så er det mest praktisk sådan.

Det gamle rådhus med det slanke tårn, som kan forceres ad en snæver trappe, der fører op til en lille platform, er også et besøg værd. Belønningen kommer i form af en flot udsigt over byen og rådhuspladsen med de mange boder. Bymuren og folkelivet i den gamle by, kan man slet ikke undgå, og de mange ambassader, der findes inden for muren ser man også. Hvis man bliver sulten eller tørstig er mulighederne mange, men mest berømt er Olde Hansa, hvor der serveres middelalder retter i lertøj, og selv om øllet var noget specielt kom det da ned.

 

Allerede ved ankomsten til den gamle bydel var der mange folk på gaden

 

Tallinns byvåben har en slående lighed med Dannebrog

 

Dette flag i Helligåndskirken er til gengæld Dannebrog

 

Fra rådhustårnets glughuller ser man de mange boder der er på Rådhuspladsen

 

De fleste huse i den gamle bydel er meget fin stand

 

Overalt ses guider med deres grupper

 

Restauranten Olde Hansa er en af de mest kendte og mest besøgte i Tallinn

 

Trods sit mørke look, smagte denne ret fra Middelalderen godt, øllet var dog ikke vores stil, men den gled da ned

 

På sted faldt Dannebrog i følge sagnet ned fra himlen i 1219

 

Mange steder kan man komme op at gå på bymuren. Tallinns byvåben ses også her

 

Der er mange kirker i Tallinn, og selvfølgelig en russisk ortodoks

 
Forside denne tur næste side denne tur hovedside med "Signe og Viktor" ahrenkiels.dk